det antages undertiden, at ofre for miscarriages of justice skal have ret til erstatning, især hvis de har brugt tid i varetægt, før de blev benådet eller fik deres overbevisning ophævet. Dette er dog ikke tilfældet: kompensation er undtagelsen snarere end reglen.

indtil April 2006 drev regeringen to kompensationsordninger for ofre for justitsmord i England: en skønsmæssig ordning og en lovbestemt ordning. Den skønsmæssige ordning er dog siden blevet afskaffet. Den lovbestemte ordning giver justitssekretæren skønsbeføjelse til at betale erstatning til en fejlagtigt dømt person “når hans overbevisning er vendt, eller han er blevet benådet med den begrundelse, at en ny eller nyopdaget kendsgerning viser uden rimelig tvivl, at der har været et justitsmord”.

i 2011 besluttede Højesteret, at betydningen af “justitsmord” med henblik på den lovbestemte ordning ikke skulle begrænses til ansøgere, der er i stand til endeligt at demonstrere deres uskyld. I stedet bør det udvides til sager, hvor en ny eller nyopdaget kendsgerning “så underminerer beviserne mod sagsøgte, at ingen overbevisning muligvis kunne baseres på den”. Imidlertid, regeringen har siden lovgivet for at vende effekten af denne beslutning; for ansøgninger, der er indgivet den 13.Marts 2014 eller senere, vil der have været et justitsmord “hvis og kun hvis den nye eller nyopdagede kendsgerning viser uden rimelig tvivl, at personen ikke begik lovovertrædelsen”.

hvis statssekretæren beslutter, at en ansøger er berettiget til erstatning efter 133, afgøres spørgsmålet om, hvor meget der skal tildeles, af en uafhængig assessor. Hun kan foretage fradrag for enhver adfærd fra ansøgeren, der har bidraget til overbevisningen, for hans straffeattest og for “gemte leveomkostninger”. Det maksimale erstatningsbeløb er 1 mio.kr. i tilfælde, hvor ansøgeren har været fængslet i mindst 10 år, eller 500.000 kr. i alle andre tilfælde.