klarinetfamilien er meget stor. Klarinetter i mange størrelser bruges i band, orkester og som soloinstrument. Familien kan opdeles i fire brede hovedkategorier-sopran, alto, bas og Kontrabass. B-Kurt sopranen er standard klarinet. Orkestret bruger også ofte a sopran klarinet. E-kursist sopranino og B-Bass klarinetter er de næstmest almindelige.
a Lira piccolo
a Lira piccolo klarinet er det mindste medlem af klarinetfamilien. Det ses ikke meget ofte, men bruges undertiden i klarinetkor og militære bands.
E-og D-sopranino
E-og sopranino-klarinet er almindeligt i band og orkester. D klarinet er en halvtone lavere og bruges meget sjældent i orkester, berømt af Strauss I Till Eulenspiegel. Molters Klarinetkoncert er også skrevet til D klarinet.
B-sopran/A/C
B-klarinet er det mest almindelige klarinet. A klarinet er almindeligt anvendt i orkester og nogle solo og kammer repertoire. C-klarinet er mindre almindeligt, optræder i nogle orkesterværker, men bruges også i folkemusik som f.eks.
g sopran/klarinet d ‘ amore
klarinet i G bruges meget sjældent i vestlig klassisk musik, men er meget almindelig i Tyrkisk og græsk folkemusik, ofte lavet af metal og med et tysk fingersystem. Klarinet d ‘ amore er også i G og har en pæreformet klokke, er et instrument fra den klassiske periode, men er ekstremt sjældent i dag.
Bassethorn i f/Alto klarinet i E karret
Alto-stemmerne i klarinetfamilien er altokarinet i e karret og bassethorn i F. Disse instrumenter har en let buet metalhals og en opadvendt klokke. Alt-klarinet falder ned til en skriftlig e-krist og blev mere almindeligt anvendt i vindbånd i midten af det 20.århundrede, men er mindre almindeligt nu. Det er stadig en vigtig stemme i klarinetensembler, men bruges aldrig i orkester. Bassethornet, der falder ned til et skriftligt lavt C og med en traditionelt mindre boring, er den tilsvarende stemme i orkesteret. Det er også sjældent, men der har været en nylig stigning i brugen i solo-og kammermusik. Mendelssohn skrev vigtige værker med basset horn, og Stockhausen skrev flere solo stykker.
Bas (B-Karr/A/C)
basklarinet i b-Karr er meget almindeligt. Det bruges altid i band, meget ofte i orkesterværker fra midten af det 19.århundrede og fremefter og har en stor krop af solo-og kammerrepertoire. Den har en buet metalhals og en opadvendt klokke og falder ned til enten e-larp (ældre og studerende instrumenter) eller C (moderne professionelle instrumenter). En række orkesterkomponister skriver til basklarinet i A, som eksisterede, men som nu er meget sjældne, men i dag bliver de altid transponeret og spillet på et B-Instrument. Bas klarinetter i C er endnu mere sjældne, men eksisterede også.
e Krist Contra(bas/Alto)
navnet på instrumentet en oktav under Alto klarinet er et forvirringspunkt. Oprindeligt, det blev kaldt e-Kristian contrabass klarinet, men for nylig er blevet kaldt e-Kristian contra-Alto eller contralto klarinet. Hvis en del kun siger “Kontrabass klarinet” altid være sikker på at afklare nøglen! Der er to hovedtyper – den ene ligner en stor basklarinet og falder ned til e-Kurt, og den anden er lavet af metal og indpakket i en kompakt form, i daglig tale kaldet en “papirclips” – model på grund af dens lighed med kontorforsyningen og ned til C. Den bruges udelukkende i klarinetkor, vindbånd (men ofte som en valgfri del), et par musicals og bliver brugt i filmresultater.
B Kristian Contrabass
B Kristian contrabass klarinet er en oktav under basklarinet, ned til enten e Kristian, D, eller C og kommer i tre former – stor basklarinet form, i metal “papirclips” form, eller i en metal sachsofon form. Det er standard i klarinetkor og relativt almindeligt i vindbånd. Det bruges lejlighedsvis i moderne orkester og har sit eget solo-og kammerrepertoire.
e Krokontra-Alto/B Krankontrab
E krankontra-Alto og B krankontrab er en oktav under kontraaltra-og kontrabas-klarinetterne. Leblanc Corporation er det eneste selskab, der har lavet disse instrumenter på eksperimentel basis. De bor nu på et museum i Frankrig.