her i Australien går 7,3 millioner tons mad tabt eller spildt hvert år. Og mens en stor del af denne mad stadig er perfekt spiselig, bliver omkring 5 millioner australiere sultne.

på verdensplan blev 690 millioner mennesker over hele kloden ramt af sult i 2019, et antal forventes at stige kraftigt som følge af COVID-19, og tre milliarder mennesker havde ikke råd til en sund kost.

mens sulten på verdensplan fortsætter med at stige, gik anslået 931 millioner tons mad, eller 17% af den samlede mad, der var tilgængelig for forbrugerne i 2019, i affaldsbeholdere til husholdninger, detailhandlere, restauranter og andre fødevaretjenester – vægten af dette affald svarer til 23 millioner fuldt lastede 40 tons lastbiler-kofanger — til-kofanger, nok til at cirkulere Jorden 7 gange!

for at sige det enkelt er der nok mad på planeten til at fodre alle. Bekæmpelse af madaffald spiller en stor rolle i bekæmpelsen af sult, og alle har en rolle at spille; fra produktion, helt igennem til den måde, vi som forbrugere vælger at shoppe på, elsker ‘grimme’ frugt og grøntsager og forstår madmærker. Med de kloge ord af Sir David Attenborough:

og den eneste ting, vi alle kan gøre, er at stoppe affald. Spild ikke mad. Spild ikke strøm. De er værdifulde, og vi kan ikke leve uden dem.

mad spildes på mange måder

• madaffald inkluderer al mad beregnet til konsum, der aldrig når OS, samt spiselig mad, som forbrugerne smider væk.
• perfekt spiselige friske råvarer vendes ofte væk fra supermarkedshylder, fordi de ikke opfylder de optimale kriterier for forbrugerne, såsom form, størrelse og farve.
• fødevarer, der ligger tæt på, på eller ud over “bedst før”-datoen, kasseres ofte af detailhandlere og forbrugere – selvom de stadig er inden for deres “brugsdato”-dato.
• store mængder sunde spiselige fødevarer er ofte ubrugte eller tilovers og kasseres fra husholdningskøkkener og spisesteder.

madspild i Australien

• i gennemsnit kaster vi australiere en ud af fem indkøbsposer med mad i skraldespanden – det er omkring $3.800 dagligvarer pr.husstand hvert år.
• Australske husstande smider 2,5 millioner tons spiselig mad hvert år – det svarer til næsten 300 kg pr. person!
• den gennemsnitlige Australske husstand sender cirka 4,9 kg madaffald til deponering hver uge.
• I Australien, 7.3 millioner tons mad går tabt eller spildes hvert år – det er nok til at fylde 13.000 olympiske svømmebassiner.
• af de 7,3 millioner tons mad, der går tabt eller spildt, genanvendes 1,2 millioner, 2,9 millioner genvindes og 3,2 millioner sendes til deponering – nok til at fylde 5.400 olympiske svømmebassiner!
• 75% af al mad, der sendes til deponering, kommer fra vores husstande.
• op til 25% af alle producerede grøntsager forlader aldrig gården.
• kartofler og bananer er de mest almindeligt kasserede produkter. I Australien kasseres cirka 37.000 tons bananer fra gårde hvert år.
• så hvor kommer 7,3 millioner tons tabt eller spildt mad fra? Husholdningerne er de største bidragsydere (34%), efterfulgt af primærproduktion (31%) og produktion (24%).
• madspild spiller også en rolle i at skade miljøet. Rådnende fødevarer i lossepladsen producerer metan, som er 21 gange mere potent end kulsyre som drivhusgas. For hvert ton madaffald på lossepladsen genereres et ton CO2-e drivhusgas.
• når vi spilder mad, spilder vi også de naturlige ressourcer, der går til at gøre det, som jord, vand og energi.
• 1.460 gigaliter vand bruges årligt til at dyrke Australske produkter, der smides ud.
• faktisk tager det 50 liter vand at producere kun en appelsin.
• de økonomiske omkostninger ved madspild i Australien anslås til mere end 20 milliarder dollars om året.
• madspild koster australske landmænd 2,84 milliarder dollars årligt.

globalt madspild & sult

• en tredjedel af alle fødevarer produceret til konsum (1,3 milliarder tons) går tabt eller går til spilde, mens en ud af ni mennesker (690 millioner) sulter.
• FAO vurderer, at 2 milliarder mennesker over hele kloden i 2019 ikke havde adgang til sikker, nærende eller tilstrækkelig mad, mens 750 millioner mennesker blev udsat for alvorlige niveauer af fødevareusikkerhed.
• hvis madspild var et land, ville det være den tredjestørste emitter af drivhusgasser efter USA og Kina.
• faktisk er globalt madspild ansvarlig for cirka 8% af verdens drivhusgasemissioner.
• næsten 30% af verdens landbrugsjord er i øjeblikket besat til at producere mad, der i sidste ende aldrig spises.
• globalt madtab og affald tegner sig for 8% af de årlige drivhusgasemissioner.
• omkring 45% af verdens frugt og grøntsager går til spilde hvert år.
• i udviklingslande forekommer 40% af fødevaretabet efter høst og forarbejdning, mens mere end 40% af fødevaretabet i industrialiserede lande sker på detail-og forbrugerniveau.
• globalt madtab og affald koster den globale økonomi 990 milliarder dollars hvert år.
• der er nok mad på planeten til hver enkelt person, men alligevel går 1 ud af 9 mennesker sultne i seng hver aften.

reduktion af madspild

• reduktion af madtab og affald er afgørende for at skabe en nul Sultverden og nå verdens Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG ‘ er).
• i November 2017 lancerede den australske regering en national strategi for madspild på Det Nationale topmøde om madspild i Melbourne. Strategien giver en ramme til støtte for kollektiv indsats for at halvere Australiens madspild inden 2030 og er i overensstemmelse med FN ‘ s mål for bæredygtig udvikling 12.3 om madtab og affald.
• her på Foodbank spiller vi en meget vigtig rolle i håndteringen af Australiens $20 milliarder madspild problem.
• vi arbejder med landmænd og avlere, lige igennem til detailhandlere, for at redde og omfordele perfekt spiselig mad til victorianere i nød.
• sidste år omdirigerede eller re-purposed Foodbank 37 millioner kilo mad og dagligvarer, der ellers ville ende på losseplads, hvilket hjælper os med at spare mere end 81 millioner kilo CO2-emissioner hvert år.
• Klik her for at læse mere om, hvordan Foodbank bekæmper madspild i Australien.

kilder

Australian Government Department of the Environment and Energy, 2019, National Baseline for madspild
Australian Government Department of the Environment and Energy, 2018, National Affaldsrapport
FAO, 2020, tilstanden for fødevaresikkerhed og ernæring i verden
FAO, 2019, udfordringer og muligheder i en Global verden
FAO, 2013, madspild footprint
bekæmp madspild Cooperative Research Center, 2020, madspild Australske husstand holdninger og adfærd: National Benchmarking Survey
Foodbank Australia, 2019, Sultrapport
globalt Foodbanknetværk, 2019, affald ikke, ønsker ikke – mod nul sult
bæredygtighed Victoria, elsker mad hader affald hjemmeside
De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), 2021, rapport om Fødevarespildsindeks
University of Melbourne, 2019, Melbournes Fødevarefremtid: planlægning af et modstandsdygtigt byfødevareverdens Ressourceinstitut, 2019, reduktion af madspild tab og spild: opstilling af en global Handlingsdagsorden